Historie
Aarsleff Rørteknik er europæisk markedsleder og har siden 1978 været pioner inden for strømpeforing. Med egen produktion, specialiseret udstyr og mere end 45 års erfaring leverer vi skræddersyede løsninger med høj kvalitet, lang levetid og minimal gene for omgivelserne.
Historie
Din partner inden for strømpeforing siden 1978
Hos Aarsleff Rørteknik har vi mere end 45 års erfaring med strømpeforing og er i dag en af Europas førende aktører inden for No-Dig-renovering af rør. Vi ser det ikke blot som renovering af kloakker, men som en vigtig del af at opretholde og udvikle den moderne infrastruktur, som vores samfund er afhængige af hver eneste dag.
Vi udvikler og producerer vores egne strømpeforinger og installerer dem selv. En unik kombination, der sikrer høj kvalitet, stor fleksibilitet og løsninger, der er skræddersyet til hvert enkelt projekt. Vores produktportefølje spænder bredt: vi tilbyder strømper i både filt og glasfiber, og vi hærder med damp, varmt vand, UV-lys eller LED-lys – afhængigt af, hvad der passer bedst til opgaven.
Gennem årene har vi været med til at udvikle flere banebrydende teknologier, blandt andet verdens første LED-hærdede strømpeforing og fjernstyrede robotter til åbning af stikledninger. Vi har specialiseret os i både hovedledninger, stikledninger samt brønde og vi arbejder altid med fokus på effektivitet, bæredygtighed og minimal gene for omgivelserne.
Med mere end 1.100 medarbejdere og aktiviteter i 10 europæiske lande er vi en stærk og erfaren partner inden for opgravningsfri rørrenovering.
Fra sandkassen
til markedsleder
I 1978 begyndte vi med håndrullede strømper og store ambitioner. I dag er vi en af Europas førende inden for No-Dig-renovering med egen produktion, egne patenter og installationer i hele verden.