Projektbeskrivelse
Projektet på Aarhus Havn blev født for et par år siden, da man fra havnens side ville have styr på deres kloakledninger. Der er derfor i etaper blevet kørt TV-inspektion, vurderet og renoveret kloakledninger på de enkelte terminaler. Disse to, Multi- og Bulkterminaler, er de sidste områder, som manglede i processen. Derefter har Aarhus Havn TV-inspiceret alt og renoveret alle de kloakledninger, som var renoveringsmodne.
Det udfordrende på disse to projekter med Multi- og Bulkterminalerne er de ledninger, som har udløb til havnen. Disse udløb er altid under vandniveau og er dermed utrolig svære at renovere. Per Aarsleff A/S og Aarhus Vand har sammen fundet en løsning ved at bygge en kasse, som sættes på ydersiden af spunsvæggen. Derved er det muligt at holde ledningerne tørre, og de kan dermed renoveres.