Projektbeskrivelse
For Heimstaden Danmark i Haderslev har vi ved hjælp af strømpeforing renoveret afløbsinstallationer i 109 lejligheder. I forbindelse med renoveringen af det udtjente kloaknet fra 1967 har man fra Heimstadens side haft stort fokus på at minimere generne for beboerne, og man har derfor valgt at gå med en strømpeforingsløsning fremfor traditionel udskiftning af de gamle rør, hvor der typisk er flere gener forbundet.
Selve processen omkring strømpeforingen har stået på siden december 2022, hvor der i første omgang var fokus på at strømpefore kloakinstallationerne og kælderen. Efterfølgende er afløb og faldstammerne blevet strømpeforet i april 2023.